Tandblegning
Et hvidere smil – din genvej til velvære…
En blegebehandling kan flytte dig flere niveauer på farveskalaen, – væk fra de gullige eller mørke nuancer til hvidere tænder. Du ser yngre og mere glad ud… – ganske enkelt!
Ekstern blegning
Ved ekstern blegning fjernes de farvestoffer som emaljen gennem årene har taget til sig fra mad, drikkevarer og eventuelt tobaksrøg, som du har nydt. Blegningen foregår ved at du får lavet blegeskinner, som du får med hjem sammen med blegegelen. Blegning viser gennem langtidsstudier tilbage fra 1980’erne og op til de nyeste, ikke at være skadeligt for dine tænder. Du kan dog få forbipasserende isninger, hvilket vi tager forbehold for ved at du efter blegningen får udleveret en tandpasta med ekstra højt fluorindhold for at modvirke ubehaget.
Intern blegning
Ved intern blegning fjernes misfarvninger inde i tanden fra f.eks. en blødning ved rodbehandling. Blegningen foregår ved at fyldning og lidt af rodmaterialet fjernes og blegematerialet ilægges og der lukkes med en midlertidig fyldning. Dette gentages indtil tanden har fået den ønskede farve så den passer til nabotænderne og en afsluttende fyldning laves af plast.